… Justin Bieber!? Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg
lukkede mine øjne, og åbnede dem igen. Der stod stadig Justin Bieber. Men
hvordan har han kunne finde mig. Altså jeg havde godt nok skrevet en masse
gange til ham, men vidste han mon godt at det var mig? Jeg kom i tanke om den
besked jeg også havde fået. Og utroligt nok, var den også fra ham! Hvad kunne
han finde på at skrive til mig, tænkte jeg, lige inden jeg åbnede beskeden. I
beskeden stod der:
Hey
Malou.
Jeg
havde lagt mærke til at du havde skrevet mange gange til mig, og tænke at jeg
lige ville følge op på dig. Jeg har tænkt på dig, og ville høre om du ville med
til en af mine koncerter der kommer her i ugens løb? Jeg kan sende dig
billetterne med posten + nogle backstage billetter, så vi kan ses igen.
Ser
frem til at se dig.
Fra
Justin.
PS.
Du må gerne tage en veninde med, jeg sender to billetter.
Jeg kunne ikke tro hvad jeg lige havde læst! Havde han
virkelig skrevet det til mig? Mig?! Han ville gerne møde mig igen!
Jeg svarede tilbage, at jeg gerne ville med til hans
koncert, og at han bare kunne sende 2 billetter. Jeg skrev også at jeg så frem
til at se ham.
Da jeg havde sendt beskeden ringede jeg med det samme til
Emma. ”Emma, du gætter aldrig hvad der lige er sket!!” sagde lige med det samme
da hun tog den. Jeg fortalte hende om hvad der var sket, og hun blev
fuldstændig overrasket. Først troede hun ikke rigtig på det, og troede bare det
var noget jeg sagde for sjov. Men jeg forsikrede hende at det var rigtig nok,
og at vi begge havde fået billetter til hans koncert. Jeg tror Emma også var
glad for at hun fik en billet. Efter vi havde været inde at se ’Never Say
Never’, var hun også begyndt at blive lidt af en fan. Hun var stadig ikke lige
så meget som mig, og det tror jeg heller ikke hun ville blive, men hun glædede
sig mere over sådan nogle ting.
Efter jeg havde snakket færdig med Emma, gik jeg nedenunder,
for at sige det til min mor. Hun blev ligeså overrasket som Emma blev, og troede
heller ikke på mig til at starte med. Jeg løb hurtigt op for at hente min computer,
så jeg kunne vise hende at det var rigtig nok. Hun var helt forbløffet, men et
øjeblik blev hun lidt alvorlig. Så sagde hun til mig: ”Lille skat, nu skal du
passe godt på dig selv, ik. Du ved aldrig hvad sådan nogle kendte han finde
på!” Jeg vendte øjne af hende. Det skulle hun da over hovedet ikke bestemme,
men jeg sagde bare ”jaja, mor”. Hun blev hurtigt glad igen, og krammede mig.
”Nå men, det er også dejligt for dig, min pige!” sagde hun og smilede. Vi
snakkede lidt videre indtil det blev aftensmad tid, og vi besluttede os for at
gå på restaurant for at ’fejre’ det der lige var sket.
Da vi kom hjem, satte jeg mig ud på verandaen og faldt i
søvn efter lidt tid.