Kapitel 17.

Næste morgen vågnede jeg tidligt, jeg havde tænkt på Justin hele natten, og havde ikke fået sovet særlig meget, så var rimelig træt, men jeg stod op alligevel. Jeg havde aftalt med Justin, at vi skulle mødes ved stranden kl. et, så det gav mig god tid til at gøre mig klar. Jeg startede med at gå ned for at spise morgenmad. Der var en besked på køleskabet fra min mor, hvor der stod at hun var taget på arbejde og kom sent hjem. Jeg havde helt glemt at fortælle hende om at jeg skulle være sammen med Justin i dag, så jeg skrev hurtigt en sms til hende. Der gik ikke længe før hun svare tilbage, og det var heldigvis i orden med hende.

Da jeg havde spist morgenmad gik jeg op og tog et bad og tog tøj på. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tage makeup på eller ej. Jeg plejede normalt ikke at have makeup på, på stranden, men besluttede alligevel at tage lidt vandfast mascara på.

Der gik ikke længe før jeg var færdig, og jeg besluttede mig for at jeg ville begynde at gå ned mod stranden. Godt nok var jeg i rimelig god tid, men så kunne jeg sidde lidt nede på stranden og slappe af, i stedet for bare at sidde herhjemme.

Da jeg var kommet ned på stranden, og havde været der i et stykke tid, så jeg en dreng gå lidt længere henne, og jeg synes det lignede utrolig meget Justin. Jeg kiggede lidt mere efter, og fandt så ud af at det var ham. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var jo ikke engang et endnu, det kunne være jeg ikke var den eneste der ikke kunne vente. Jeg smilede lidt for mig selv, og rejste mig op fra den strandstol jeg sad på. Jeg begyndte at gå han i møde. Da jeg stod foran ham, kiggede vi hinanden i øjnene lidt tid. Jeg gav ham et varmt kram. ”Hey, dejligt at se dig igen” sagde jeg til ham. ”I lige måde, Malou” sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg rødmede lidt, og kunne se at han smilte af mig. Han tog mig i hånden og vi begyndte at gå langs vandet. Der var heldigvis ikke så mange på stranden den morgen, men så meget lagde jeg nu helle ikke mærke til det. Vi gik og snakkede lidt, og tiden fløj af sted. Jeg tog hånden til min mave og kunne høre at den rumlede. Jeg tror også Justin hørte det, for han spurgte i hvert fald om jeg var sulten. ”Jo, jeg er nok ved at blive lidt sulten” sagde jeg og smilte til ham. ”Jeg ringer efter min chauffør og beder ham om at hente os, så kan finder et sted hvor vi kan få noget at spise” sagde han og tog sin mobil frem og ringede.

Kapitel 16.

Jeg vågnede op morgen efter, og var sikker på at det hele bare var noget jeg havde drømt. Jeg tænkte godt efter, men var stadig lidt i tvivl. Det havde været så fantastisk at det umuligt kunne have være sandt. Han havde kysset mig!!!!

Jeg kiggede på min mobil, for at se om der var sket noget. Jeg havde fået en besked fra Justin! Der stod:

Tak for en fantastisk aften i går, smukke.

Vil du med på standen i morgen?

Justin J.

Jeg fik en dejlig varm følelse i maven. Det var virkelig sket alt sammen, og han havde skrevet til mig, og kaldt mig smukke. Jeg svaret tilbage til ham, at jeg også havde haft en rigtig god aften og at jeg selvfølgelig gerne ville med ham på stranden.

Efter jeg havde svaret ham tilbage, ringede jeg til Emma, og fortalte det hele. Jeg synes jeg kunne høre på hende at hun blev lidt misundelig da jeg fortalte hende om kysset, men det lyd nu også som om hun var glad på mine vegne.

Da jeg havde lagt på, gik der ikke længe før døren til mit værelse gik op, og min mor kom ind. ”Hva, har du tænkt dig at ligge her inde hele dagen?” spurgte min mor. Jeg kiggede på klokken, og fandt ud af at den var tre om eftermiddagen! Jeg må vel have sovet længe. Jeg smilte til hende og lod mine fingere glide gennem mit hår. Hun kom hen til min seng og satte sig på kanten. ”Det så vist ud til, at i havde en god aften i går, dig og Justin?” sagde hun med et lusket smil. ”Jaa, det havde vi også. Det var helt perfekt!” svarede jeg, og var lige ved at drømme mig væk. Jeg fortalte hende om hvad der var sket henne ved restauranten, og hvad der skete da jeg var kommet hjem vidste hun jo så godt, så det undlod jeg at sige. Jeg kunne heller ikke få mig selv til at sige at jeg havde kysset med ham, højt, jeg synes det lød så mærkeligt at sige.

Jeg gik ud og fik noget at spise, efter at jeg havde snakket med min mor. Det gik op for mig hvor sulten jeg egentlig var blevet.

Da jeg havde spist færdigt, gik jeg op på mit værelse og så tv, indtil jeg lagde mig til at sove. 

Kapitel 15.

Vi gik ind til der hvor vi skulle spise, og der var rigtig flot. Jeg havde godt nok aldrig været sådan et smukt sted før. Jeg var hel målløs. Jeg lod bare mine øjne køre rundt, og engang imellem kiggede jeg over på Justin og smilte.

Vi blev vist hen til vores bord, og Justin trak min stol ud, og jeg satte mig. ”Ej, hvor er det et smuk sted du har fundet” sagde jeg til ham. ”Ja, jeg har godt nok aldrig være her før selv, men der var så mange der havde sagt at det var et godt sted, så derfor valgte jeg det”.

Vi bestilte noget mad, og ikke længe efter var vi i gang med at spise. Jeg syntes det havde været svært at finde noget mad jeg vidste jeg kunne lide, for der var så meget fint mad, som jeg ikke vidste hvad var. Det havde også set ud til at Justin havde haft svært ved at finde noget, men det lykkedes for os begge til sidst.

Vi sad og snakkede om alt muligt, familie, fritid og så hans berømte liv med alle koncerterne og fansene. Jeg kunne stadig ikke helt forstå hvordan han kunne leve med alt det der skete rundt omkring ham, men det ser jo ud som om det går meget fint for ham. ”Bliver du ikke nogle gange træt af at skulle til koncert hele tiden, og at du ikke kan gøre noget uden at der er paparazzier overalt?” spurgte jeg ham om. ”Altså jeg har jo selv valgt det, så jeg synes ikke rigtig jeg kan tillade mig at brokke mig, men jo jeg savner da at kunne slappe lidt af en gang imellem, og kunne være lidt i fred, men sådan er det bare og man vender sig lidt til det”. Jeg synes det var ret sejt han kunne leve sådan. Jeg smilte til ham, og han smilte igen. Jeg kom til at tænke på at jeg egentlig ikke havde set nogle paparazzier hverken da vi ankom til restauranten, eller på turen derhen. Justin kiggede undrende på mig, og jeg fandt ud af at jeg havde fået et lidt mærkeligt ansigtsudtryk. Jeg smilede til ham. ”Det er bare, jeg kom til at tænke på, at vi ikke har stødt på nogle paparazzier hele dagen, det er da lidt usædvanligt?” sagde jeg. Han smilte et sødt smil. ”Det er noget jeg har arrangeret. Jeg gad ikke have at vores aften skulle spoleres af nogle dumme paparazzier. Så jeg har fået nogle folk til at sørger for at de ikke skulle komme. Jeg ved ikke hvordan de har gjort det, men det ser ud til at det har virket”. Jeg synes det var ret sødt, at han havde gjort det for mig.

Vi spiste færdigt, og så skulle vi til at hjem. Vi gik ud til limousinen, og vi blev kørt hjem til mig. Justin kom om og åbnede for mig, og han fulgte mig op til døren. ”Det har været en rigtig hyggelig aften, jeg håber vi måske kunne finde ud af noget en anden dag?” sagde Justin til mig. Jeg rødmede lidt og kiggede ind i hans dejlig brune øjne. ”Jeg har også haft en rigtig hyggelig aften, og vi finder ud af noget!” sagde jeg lige så stille. Vi stod lidt og kiggede ind i hinandens øjne. Jeg var helt væk, og i det næste øjeblik rørte hans læber mine. Jeg lukkede forsigtigt mine øjne, og kyssede blidt med. Vi trak os fra hinanden og smilte stille. ”Vi ses” sagde han, kyssede mig på kinden og gik ned til limousinen. Jeg stod helt stille indtil den var kørt. Jeg var fuldstændig stivnet. Efter lidt tid, kunne jeg lige tage mig sammen til at gå ind af døren. Da jeg gik forbi min mor, smilte hun bare til mig, men sagde ikke noget. Jeg tror hun havde se ud igennem vinduet hvad der havde været sket. Jeg gik bare videre over til trapperne og op på mit værelse, og smed mig i sengen. Jeg smilte stort, og et lille grin kom ud. Wow, tænkte jeg. 

Kapitel 14.

Emma og jeg vågnede sent næste dag, og Emma tog hjem. Jeg gik ud til min mor og hun spurgte med det samme om hvordan det havde gået med koncerten og mødet. Jeg havde nemlig ikke nået at fortælle hende noget, da jeg havde haft så travlt med at snakke med Emma. Jeg fortalte hende alt hvad der var sket, med at Emma var blevet ’One Less Lonley Girl’, og at da vi skulle sige farvel til Justin efter mødet, så ville han lige snakke med mig.

Efter vi havde snakket færdig, gik jeg op på mit værelse. Jeg fik en sms fra justin, hvor der stod:

Hey Malou.

Angående i aften, så skal du tage noget fint tøj på, for vi skal ud at spise et fint sted.

Ses, Justin J.

Okay nu skulle jeg til at finde noget pænt at tage på. Jeg kiggede ind i mit klædeskab og mine øjne faldt straks på én bestemt kjole. Jeg tog den ud af skabet og lagde den på min seng. Det var en rød, knælang kjole, som jeg havde købt engang min mor og jeg havde været ude at rejse. Jeg havde aldrig rigtig brugt den, og det var nok fordi den var lidt prangende. Jeg overvejede lidt om jeg kunne tage den på, og besluttede så til sidst at jeg ville gøre det.

Jeg begyndte at gøre mig klar. Jeg fandt nogle stiletter der passede til kjolen og nogle smykker. Jeg tog noget makeup på, og så var jeg klar.

Jeg gik hen til vinduet da jeg kunne høre en bil. Jeg kunne se at der kom en limousine kørende hen af vejen. ”Wow” sagde jeg stille for mig selv. Jeg gik ned af trapperne, og ned til min mor. Da hun så mig, smilte hun stort. ”Hvor ser du godt ud, skat!” sagde hun og gav mig et kys på kinden. ”Jeg smutter nu mor, Justin venter udenfor på mig”. Jeg gik ud af døren og et af vinduerne i limousinen blev rullet ned og Justin kiggede ud med store øjne. ”Wow jeg vidste ikke at du boede i sådan et stort hus” sagde han og kiggede over på mig. Da han fik øje på mig blev hans øjne endnu større. Han trådte ud af limousinen og gik hen til mig. ”Du ser godt ud” sagde han med et sødt smil, og krammede mig. Han fulgte mig hen til limousinen og han hjalp mig ind.

Da vi var kommet ind, begyndte den at køre. ”Jeg vidste godt nok ikke at du boede i sådan et stort hus! Har i mange penge eller hva?” spurgte Justin om. ”Det kunne du jo heller ikke vide, og ja, altså min far var chef i et kæmpe firma så han tjente en masse penge”. Jeg smilte til ham. ”Han var? Hvad mener du med det?” Jeg kiggede ned på mine hænder. ”Han er død..” sagde jeg lige så stille. Det var ved at være noget tid siden, men det gjorde mig stadig lidt trist at tænke på det. ”Ej det må du undskylde, det er jeg ked af at høre!..” Jeg kunne se at han kiggede lidt bekymrende på mig. ”Det er okay, det er ved at være nogle år siden nu”. Jeg smilte til ham. ”Han var heller ikke så meget hjemme. Han var tit ude at rejse, og han var ikke en helt så stor del af familie. Alle de penge han tjente fik vi heller ikke nogle af, men da han så døde, fik vi dem. Det har været rigtig svært efter han døde at holde humøret oppe, og det var der nogle der udnyttede sig af. Folk fra min skole begyndte gerne at ville være sammen med mig, og det blev jeg selvfølgelig glad for, men jeg fandt så ud af at det ikke var mig de kunne lide men kun mine penge. Så jeg har haft mange problemer med at stole på folk”. Jeg vidste ikke hvorfor jeg fortalte Justin alt det her. Det var bare som om det hele røg ud af mig. ”Jeg synes ikke man kan mærke på dig at du har problemer med at stole på folk” sagde han. ”Det er også noget andet med dig. Det er som om jeg har kendt dig i så lang tid, og så er du så let at snakke med. Så glemmer jeg helt alt det der er sket i min fortid”. Vi smilte til hinanden. Jeg kiggede ud af vinduet og det så vist ud til at vi var fremme. Vi holdt i hvert fald stille. Justin kom om på min side og åbnede døren for mig. Jeg kiggede ud på det sted vi var. Det lignede jo et palads. Det var kæmpe stort, og rigtig flot. 

Kapitel 13.

Han kom gående hen mod os imens han sagde hej. Da han kom hen til os gav han os begge et kram. ”Det må så være Emma?” sagde Justin, og kiggede fra mig og over til Emma. Emma nikkede.

”Det var da pudsigt at du lige skulle være ’One Less Loney Girl’” konstaterede han. ”Ja det synes jeg også, selvom Malou nok blev mere overrasket over det. Hun lagde slet ikke mærke til at jeg var gået”. Jeg rødmede og kiggede lidt i ned i gulvet, og kiggede bagefter over på Justin. Han stod og smilte. ”Ja undskyld. Ja jeg havde slet ikke set det komme, og så var jeg nok lidt optaget af koncerten” sagde jeg.

”Nå, men syntes i ellers om koncerten?” spurgte han os om. ”Ja!” sagde vi i munden på hinanden, og kom til at grine lidt. Vi stod og snakkede i noget tid, men så var det på tide at vi skulle til at ud. Manden der havde fulgt os her ind, bankede på døren, og sagde at vi skulle til at smutte hjem. Emma begyndte at gå hen imod ham, og det skulle jeg også til, men Justin holdt fast i min arm. Jeg kiggede undrende på ham. ”Emma jeg låner lige Malou i 2 sekunder” sagde Justin. ”Okay det er bare i orden, jeg venter udenfor” sagde hun med et stort smil på læben. Jeg kunne heller ikke lade være med at smile, da jeg så at hun gjorde det. Da hun var gået ud, kiggede jeg på Justin igen. ”Hey er du klar til i morgen, jeg kommer og henter dig kl. seks” sagde han med et sødt smil. Jeg smilte lidt genert og sagde: ”Ja jeg er klar, og det lyder bare perfekt”. Vi krammede, lidt længere end normalt, og jeg gik ud til Emma med et kæmpe smil. Jeg gav hende et kram, og vi smuttede ud på parkeringspladsen hvor min mor skulle hente os.

Da vi kom hjem, lå vi og snakkede til langt ud på natten om koncerten. Emma var helt op at køre over at hun var blevet ’One Less Lonley Girl’. Det lignede hende næsten ikke, og det irriterede mig en lille smule. Men jeg glemte det hurtig. Vi var begge så opstemte efter alt det der var sket, så det var ret svært at være i dårligt humør. Jeg havde også fået en besked fra Justin lidt tid efter vi var kommet hjem, hvor der stod at han syntes det var dejligt at se mig igen, og at han glædede sig til når vi skulle ud at spise. 

Kapitel 12.

Som jeg havde regnet med, blev min mor nød til at skynde på os, for at vi kunne komme af sted. Emma og jeg var rigtig glade, og vi var så klar til koncerten.

Da vi kom derhen, var der allerede kommet en hel masse mennesker. Vi gik hen og fandt vores plads, og vi var næsten forrest!

Efter noget tid blev lyset slukket, og alle begyndte at skrige. Jeg tror hvis man er med til sådan en koncert, så ville man komme til at skrige lige meget om man kan lide Justin eller ej. Der er sådan en fed stemning. Musikken begyndte at spille og Justin kom ud på scenen. Man kunne hører at der blev skreget endnu mere. Han begyndte at synge.

Efter nogle sange, blev det ’One Less Lonley Girl’. Sangen gik i gang, og der kom en pige ud på scenen. Jeg kiggede først undrende på scenen, og derefter ved siden af mig. Emma stod ikke ved siden af mig mere, og var nu oppe på scenen!  Hvordan var det lige sket? Jeg havde slet ikke lagt mærke til at hun var blevet trukket væk. Jeg blev lidt misundelig over at det ikke var mig, selvom jeg godt nok selv havde prøvet det. Men jeg var glad på Emma’s vegne. Det var nok noget af en oplevelse for hende.

Da sangen var færdig kom hun ned igen til mig. ”Ej hvor vildt! Jeg så dig slet ikke blive taget til siden, hvorfor sagde du ikke noget til mig?” råbte jeg til hende. Det var meget svært at høre hinanden, da Justin var begyndt at synge en anden sang. ”Ja, jeg havde slet ikke set det komme! Og jeg prøvede også at sige det til dig, men du var fuldstændig umulig at komme i kontakt med!” Jeg rødmede lidt. Det var godt der var så mørkt, så man ikke kunne se det. ”Undskyld, jeg tror jeg var så koncentreret om Justin”. Jeg gav hende et kram, og vi smilte til hinanden.

Da koncerten var færdig, var det på tide at komme om backstage. Jeg havde glæde mig rigtig meget til at se ham igen.

Vi viste vores backstagekort til nogle af dem der arbejde til koncerten, og vi blev vist om bag scenen. Vi kom igennem en stor dør og gik ned af en lang gang. Til sidst var vi der. Manden der havde vis os der hen, åbnede en dør ind til et rum. Og der var Justin. 

Kapitel 11.

Et par dage efter, var det blevet dagen hvor jeg skulle til Justin’s koncert sammen med Emma. Emma og jeg havde sovet sammen fra dagen før, og havde ikke fået særlig meget søvn. Vi stod tidligt op for at få noget at spise. Det var først om aftenen at koncerten var, så vi havde god tid.

Vi besluttede os hvor at vi ville gå en tur, for at få tiden til at gå.

Imens vi var ude at gå, fik jeg en sms. ”Hvem er den fra?” spurgte Emma om. Mit hjerte gav et lille hop da jeg åbnede beskeden. Hver gang jeg havde fået en besked  på det sidste, havde mit hjerte lavet sådan et lille hop, for jeg håbede på at det var fra Justin. Det havde det så ikke være alle de andre gange, men denne gang da jeg kiggede på beskeden, var det fra Justin. ”Det er fra Justin” svarede jeg. ”Hvad skriver ham?”. Jeg læste højt hvad der stod i beskeden:

Hej Malou.

Glæder mig til at se dig i aften.

Tænkte på om du ville med mig ud at spise i morgen?

Justin J.

Emma og jeg kiggede på hinanden, og smilte. Jeg svarede tilbage, at det ville jeg rigtig gerne.

Jeg skrev en besked til min mor, hvor jeg spurgte om det ikke var i orden at jeg tog ud og spiste sammen med Justin i morgen. Og hun svarede, at det måtte jeg gerne. Jeg kunne lige forestille mig det udtryk i hendes ansigt der sikkert var lige nu. Hun var sikkert overlykkelig over at jeg nu skulle på ’date’ med en dreng. Hun ved hvor hård jeg har haft det med at få nye venner. Men når jeg var sammen med Justin, så var det som om at jeg havde kendt ham i evigheder. Han var rigtig nem at snakke med, og så var han jo bare sød.

Efter noget tid, tog Emma og jeg hjem igen. Nu var klokken blevet tre, og det var på tide at gøre os klar til koncerten. Vi havde besluttet os for at vi ville have god tid til at gøre os klar, men hvis jeg kendte os rigtigt, så ville vi kun lige blive færdig i sidste øjeblik. Men det var typisk os.