Kapitel 11.

Et par dage efter, var det blevet dagen hvor jeg skulle til Justin’s koncert sammen med Emma. Emma og jeg havde sovet sammen fra dagen før, og havde ikke fået særlig meget søvn. Vi stod tidligt op for at få noget at spise. Det var først om aftenen at koncerten var, så vi havde god tid.

Vi besluttede os hvor at vi ville gå en tur, for at få tiden til at gå.

Imens vi var ude at gå, fik jeg en sms. ”Hvem er den fra?” spurgte Emma om. Mit hjerte gav et lille hop da jeg åbnede beskeden. Hver gang jeg havde fået en besked  på det sidste, havde mit hjerte lavet sådan et lille hop, for jeg håbede på at det var fra Justin. Det havde det så ikke være alle de andre gange, men denne gang da jeg kiggede på beskeden, var det fra Justin. ”Det er fra Justin” svarede jeg. ”Hvad skriver ham?”. Jeg læste højt hvad der stod i beskeden:

Hej Malou.

Glæder mig til at se dig i aften.

Tænkte på om du ville med mig ud at spise i morgen?

Justin J.

Emma og jeg kiggede på hinanden, og smilte. Jeg svarede tilbage, at det ville jeg rigtig gerne.

Jeg skrev en besked til min mor, hvor jeg spurgte om det ikke var i orden at jeg tog ud og spiste sammen med Justin i morgen. Og hun svarede, at det måtte jeg gerne. Jeg kunne lige forestille mig det udtryk i hendes ansigt der sikkert var lige nu. Hun var sikkert overlykkelig over at jeg nu skulle på ’date’ med en dreng. Hun ved hvor hård jeg har haft det med at få nye venner. Men når jeg var sammen med Justin, så var det som om at jeg havde kendt ham i evigheder. Han var rigtig nem at snakke med, og så var han jo bare sød.

Efter noget tid, tog Emma og jeg hjem igen. Nu var klokken blevet tre, og det var på tide at gøre os klar til koncerten. Vi havde besluttet os for at vi ville have god tid til at gøre os klar, men hvis jeg kendte os rigtigt, så ville vi kun lige blive færdig i sidste øjeblik. Men det var typisk os.