Som jeg havde regnet med, blev min mor nød til at skynde på
os, for at vi kunne komme af sted. Emma og jeg var rigtig glade, og vi var så
klar til koncerten.
Da vi kom derhen, var der allerede kommet en hel masse
mennesker. Vi gik hen og fandt vores plads, og vi var næsten forrest!
Efter noget tid blev lyset slukket, og alle begyndte at
skrige. Jeg tror hvis man er med til sådan en koncert, så ville man komme til
at skrige lige meget om man kan lide Justin eller ej. Der er sådan en fed
stemning. Musikken begyndte at spille og Justin kom ud på scenen. Man kunne
hører at der blev skreget endnu mere. Han begyndte at synge.
Efter nogle sange, blev det ’One Less Lonley Girl’. Sangen
gik i gang, og der kom en pige ud på scenen. Jeg kiggede først undrende på
scenen, og derefter ved siden af mig. Emma stod ikke ved siden af mig mere, og
var nu oppe på scenen! Hvordan var det
lige sket? Jeg havde slet ikke lagt mærke til at hun var blevet trukket væk.
Jeg blev lidt misundelig over at det ikke var mig, selvom jeg godt nok selv
havde prøvet det. Men jeg var glad på Emma’s vegne. Det var nok noget af en
oplevelse for hende.
Da sangen var færdig kom hun ned igen til mig. ”Ej hvor
vildt! Jeg så dig slet ikke blive taget til siden, hvorfor sagde du ikke noget
til mig?” råbte jeg til hende. Det var meget svært at høre hinanden, da Justin
var begyndt at synge en anden sang. ”Ja, jeg havde slet ikke set det komme! Og
jeg prøvede også at sige det til dig, men du var fuldstændig umulig at komme i
kontakt med!” Jeg rødmede lidt. Det var godt der var så mørkt, så man ikke
kunne se det. ”Undskyld, jeg tror jeg var så koncentreret om Justin”. Jeg gav
hende et kram, og vi smilte til hinanden.
Da koncerten var færdig, var det på tide at komme om
backstage. Jeg havde glæde mig rigtig meget til at se ham igen.
Vi viste vores backstagekort til nogle af dem der arbejde til koncerten,
og vi blev vist om bag scenen. Vi kom igennem en stor dør og gik ned af en lang
gang. Til sidst var vi der. Manden der havde vis os der hen, åbnede en dør ind
til et rum. Og der var Justin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar