Kapitel 3.

Det var på tide at få noget morgenmad. Jeg gik nedenunder, i køkkenet, og så at min mor var der. ”Godmorgen skat” sagde hun da hun også så mig. ”Godmorgen.” ”Skal jeg lave noget morgenmad til dig?” ”Ja det må du gerne” sagde jeg til hende og satte mig ned ved bordet. Jeg var meget træt, jeg havde ikke fået sovet særlig meget, fordi min mor og jeg havde brugt det halve af natten på at snakke om koncerten. Min mor var altid god at snakke med, og hun forstod mig. Vi kunne bruge flere timer på at snakke sammen.

Efter jeg havde spist morgenmad, besluttede jeg mig for at ringe til Emma og spørger om hun ville med i byen. Det ville hun heldigvis godt. Vi fik snakket en hel masse om koncerten, og om at jeg var blevet ”One Less Lonley Girl”. Hun var rigtig glad på mine vegne, selvom hun ikke selv var helt så glad for Justin Bieber som jeg var, men hun kunne hun godt sætte sig ind i mit sted.  

Vi gik ind i lidt forskellige butikker og vi fik også købt lidt. Da vi var på vej hjem, kom der en dreng gående den modsatte vej. Han gik med hovedet helt sænket, så man ikke kunne se hans ansigt for hans cap. Han havde åbenbart ikke set os, for da vi skulle gå forbi hinanden, gik han ind i mig. Han hævede forsigtigt hovedet, så man kunne se hans ansigt. ”Hey er det ikke…” Nåede jeg at sige, men pludselig var han væk. ”… Justin Bieber?!” Jeg vendte mig rundt, men han var ikke at se nogen steder. Var det bare mig der havde set forkert eller var det virkelig ham? Emma havde slet ikke lagt mærke ham, hun havde hovedet fuldstændig begravet i sin iPhone. ”Emma så du ikke lige ham der gik forbi?” ”Hvad snakker du om, jeg så da ikke nogle?” Jeg blev helt i tvivl om det over hovedet var sket, eller om det bare var man fantasi. ”Jeg er altså sikker på at det var Justin Bieber der lige gik forbi før. Men lige pludselig var han bare væk?” Jeg kunne godt se på Emma at hun synes jeg var lidt skør. Men jeg troede altså virkelig jeg så ham!