Kapitel 5.

Jeg synes dagene gik vildt langsomt. Det var kun 7 dage, men alligevel føltes det som 2 år. Men endelig var det dagen derpå. Jeg stod op om morgen og spiste morgenmad som sædvanlig, jeg skulle først ind at møde ham ved en tre tiden, så jeg havde god tid.

Endelig blev klokken to, og vi skulle til at af sted. Selvom vi ikke skulle særlig langt, kørte vi alligevel i god tid, vi vidste jo ikke hvad der ventede os. Det var inde i byen, i et eller andet hus, som jeg, selvom jeg havde været i byen MANGE gange, sjovt nok aldrig havde lagt mærke til. Det var egentlig i rigtig god stand, og kunne næsten godt ligne et mini hotel. Der så ret øde ud, udefra, og jeg blev lidt urolig for om det var det rigtige sted vi var kommet hen. Jeg tog mit brev frem, og kigge på adressen. ”Det er her” sagde jeg, med et forundret blik i mine øjne.

Min mor og jeg åbnede døren ind til huset. Der var helt stille og mørkt, da vi først trådte ind. Men så kom der en høj, stor, mørk mand frem og sagde vi skulle følge efter ham. Vi gik igennem gange og op af trapper, og da jeg troede vi snart ikke kunne gå meget længere, var vi der. Der stod to vagter foran en dør, hvor jeg gik ud fra, Justin var inde bag. Vagterne åbnede forsigtigt døren, og jeg kiggede nysgerrigt der ind. Jeg tog et skridt frem og så over min skulder for at se om min mor var med. Jeg kunne se at hun var blevet holdt tilbage af vagterne, hun måtte åbenbart ikke komme med ind. ”Jeg venter her ude på dig, skat” sagde hun, og smilte til mig. Døren blev lukket bag mig, og jeg fik et lille chok. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive lidt nervøs. Jeg gik lidt længere ind i rummet, og kunne begynde at ane en person der sad på en sofa i den ene ende af rummet.