Kapitel 6.

Og der var han. Justin Bieber! Han rejste sig op og begyndte at gå hen imod mig. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, og fokuserede meget på ikke at flippe ud. Han gik hen til mig og gav mig et kram og sagde hej. Jeg stivnede fuldstændig og var helt mundlam.

”Var det ikke dig der gik ind i mig den anden dag?!” røg det ud af mig. Jeg tog mig til munden for at holde flere ord ude. Jeg kiggede på Justin og kunne se at han smilte. Da jeg så hans smil, kom jeg også til at smile. Jeg fjernede mine hænder fra min mund, og kiggede lidt ned i gulvet. Jeg rødmede.

”Jo det var det, du må undskylde at jeg ikke så dig” sagde han og tog fat om mine skulder, og kiggede mig i øjnene. Jeg kunne se han så lidt undrende på mig. ”Hvorfor virker du bekendt?” spurgte ham mig. ”Jeg var med til din koncert i sidste uge, og jeg var oppe på scenen som ’One Less Lonley Girl’” sagde jeg og smilte. ”Nåh ja nu kan jeg huske dig, jeg synes nok jeg kunne genkende de øjne”. Jeg blev lidt genert igen, og kiggede ned i gulvet. Han gik tættere ind til mig og krammede mig igen. Jeg så lidt undrende på ham. Hvorfor gjorde han nu det igen? Men jeg var ret ligeglad, det var dejligt.

Han førte mig hen til sofaen, og vi satte os ned for at snakkede. Han var rigtig sød og sjov. Han spurgte ind til hvad jeg lavede i fritiden, og så kom der lige en sjov bemærkning ind en gang i mellem. Tiden gik hurtigt, og inde jeg fik set mig om skulle jeg til at hjem. Han fulgte mig ud, og vi krammede igen til sidst.

Da min mor og jeg var kommet ind i bilen, spurgte hun om hvordan det havde gået. Jeg hørte hende ikke, jeg var i min helt egen verden. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, og kunne egentlig ikke helt forstå det der lige var sket. Han kunne huske mig. Justin Bieber kunne huske mig! Det var helt utroligt. Jeg glædede mig til at komme hjem og fortælle det hele til Emma.

Og det gjorde jeg med det samme da jeg kom hjem. Imens jeg snakkede med hende, lød hun ikke helt så glad som hun plejede. Jeg spurgte hende om der var noget galt, men hun sagde at der ikke var noget, og så spurgte hun ind til noget med Justin, og jeg lidt distraheret. Men da vi var færdige med at snakke, fik jeg lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke havde gjort mere ved det, og ikke havde prøvet at få noget ud af hende.

Jeg besluttede mig for at lægge mig til at sove, og så ville jeg tage over til hende i morgen for at snakke med hende.